FORELSKET I EN DRØM

Bliver du besat af et parforhold?

Higer du efter anerkendelse fra en mand, som en gang var meget
forelsket i dig, men som ikke længere er nærværende,
fordi han er optaget af noget andet?

Eller er dine partnere altid uopnåelige?

Rykker grænserne for, hvad du accepterer, sig?

Håber du, at han ændrer sig?

Holder du igen med at sige, hvordan du har det?

KØB NU

Om bogen

En enestående god efterfølger af verdens-successen Kvinder der elsker for meget.

Psykolog og samlivsterapeut Hanne Pedersen i psykologernes fagblad Magasinet P – Læs hele anmeldelsen!

Fås nu også som e-bog! Køb bogen her

Har du svært ved at give slip på en kæreste, selv om forholdet tærer på dit selvværd? Involverer du dig igen og igen med partnere, som afviser dig og nedgør dig? Ved du hvorfor?

Kvinder, der lever i kaotiske, lidelsesfyldte parforhold, tilsidesætter deres egne behov for at få partnerens anerkendelse, og bogen belyser, hvordan afhængighedsproblemerne kan spores tilbage til barndommen. Kvinderne er opslugt af en partner i deres flugt fra indre, følelsesmæssig smerte:

  • Hvad er besættelse af kærlighed?
  • Hvorfor bliver man besat af kærlighed?
  • Hvordan kan man frigøre sig fra besættelsen?

Denne bog beskriver samspillet i et usundt afhængighedsforhold, og hvorfor det er så svært at give slip på en problemfyldt relation. Men den fortæller også, at det kan lade sig gøre … Og at det er en psykologisk vækstmulighed at vågne af sin drøm og gøre sig fri af den tvangsmæssige afhængighed, så du kan få et mere rummende og fredfyldt forhold til dig selv.

Bogens forfatter, Vitha Weitemeyer, er privatpraktiserende psykolog og har siden 2003 arbejdet professionelt med kærligheds- og forholdsafhængighed.

  • Anmeldelser
    “Forelsket i en drøm er en eminent velskrevet bog om et udfordrende problem: Hvorfor bliver nogle kvinder i parforhold, som er meget destruktive og skadelige for deres psykiske og fysiske helbred? Med baggrund i relevante teorier og en rigdom af kliniske erfaringer guider Vitha Weitemeyer læseren til en dyb forståelse af de indre kræfter, som indfanger og fastlåser disse kvinder. Hun åbner også døren til vejene ud af fangenskabet. Gennem øget selvindsigt og kontakt med egne behov kan der etableres et nyt grundlag for et liv uden frygt for partneren. Professionelle og forholdsafhængige kvinder kan i lige stor grad få udbytte af denne dybtgående og lærerige bog.”

    Ask Elklit
    Professor i klinisk psykologi
    Syddansk Universitet

  • Anmeldelser
    “Vitha Weitemeyer har skrevet en enestående god efterfølger af verdenssuccessen Kvinder der elsker for meget. Denne bog er, som Kvinde kend din krop, en bog, der bør stå på alle kvinders boghylder og stor, stor respekt for, at forfatteren har valgt at tage udgangspunkt i sin egen historie. “

    Hanne Pedersen, Autoriseret psykolog, sexolog og samlivsterapeut

    Read more

  • Anmeldelser
    “Taknemmelig? Ord kan ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er for at jeg lige præcis i dag – og jeg aner ikke hvorfor – gik ind i en boghandel, så mig lidt omkring og gik direkte hen til den hylde hvor din bog stod.”

    Kamilla

  • Anmeldelser
    “En virkelig seriøs og troværdig bog med mange gode cases og pointer. Jeg er sikker på, at bogen vil være en stor hjælp til de mange kvinder,
    som kæmper alt for hårdt for at realisere drømmen om den store kærlighed. Stort til lykke med bogen!”

    Anne-Mette Michaelsen
    Direktør for Powerkvinderne

  • Anmeldelser
    “Denne bog er skrevet i et let sprog og kan læses af en bred læserskare. Det er en konkret bog, der bygger bro mellem teoretisk viden og psykoterapeutisk praksis. […] Jeg kan helt klart bruge bogen i mit eget terapeutiske arbejde. Det er en bog, jeg med glæde vil anbefale til både mine kollegaer og mine klienter. Så tak for den”

    Lene Qvortrup
    Familieterapeut og lektor i sociale fag

  • Anmeldelser
    “Tak fordi du har skrevet denne bog Vitha Weitemeyer! Den gav mig helt sikkert noget at tænke over og gjorde mig lidt klogere på, hvorfor det er, jeg handler som jeg gør. Jeg har ikke selv levet i et voldeligt eller på andre måder dårligt parforhold.
    Men det har været virkelig berigende for mig at læse din bog og givet mig en god indsigt i, hvorfor jeg så manisk havde brug for min eks-kærestes opmærksomhed. Så tak for at dele din erfaringer og din viden i bogen!”

    Mette

  • Anmeldelser
    “Forelsket i en drøm beskriver, hvordan uhensigtsmæssige og tvangsmæssige adfærdsmønstre er skyld i, at mange kvinder ender i kaotiske kærlighedsforhold den ene gang efter den anden. […] Jeg er sikker på, at Forelsket i en drøm er en bog, jeg vil vende tilbage til igen og igen for at genopfriske processerne og strategierne, som kan bryde den onde cirkel”

    Anne Jeggesen
    Psykolog

  • Anmeldelser
    “Bogen tager fat i et vigtigt emne, forholdsafhængighed, og formidler på lettilgængelig og informativ vis mange af de komplekse mekanismer, der kan være i spil i et parforhold. […] jeg har allerede flere gange benyttet min nye viden direkte i mit terapeutiske arbejde”

    Majken Skjølstrup
    Psykolog

  • Anmeldelser
    “Der er kloge betragtninger og gribende cases, som jeg – ligesom med titlen – tror, at navnlig mange kvinder kan forholde sig til.”

    Paul Lyngbye
    Cand. mag i psykologi og kommunikation

  • Anmeldelser
    “Jeg kan på det varmeste anbefale bogen til alle, som er i et parforhold eller på vej ind/ud af et, da den er både letlæselig og letforståelig”

    Isabella Sandberg
    Psykoterapeut og lærer

  • Anmeldelser
    “Vitha Weitemeyers Forelsket i en drøm er en både vellykket og lærerig bog, som jeg har nydt at læse. Bogen er skrevet i et sprog, som gør den lettilgængelig og samtidig er den utrolig rig på fyldige eksempler, citater og referencer […]”

    Majken Sanchez
    Lifecoach

  • Anmeldelser
    “Jeg blev grebet af bogens intensitet og fik som psykolog genopfrisket tidligere tilegnet psykologisk viden på en nuanceret og utrolig inspirerende måde. […] Et vigtigt nyt dansk bidrag indenfor psykologisk litteratur”

    Jette Christensen
    Psykolog

  • Anmeldelser
    “Den sætter gang i mange ting hos mig. Det er super velskrevet og godt disponeret ift. beskrivelser, cases og henvisninger. Det holder mig til ilden og gør at jeg ikke løber træt i den, som jeg ellers ofte gør i fag- og selvhjælpsbøger.”

    Rikke

Fra bogens forord

Når vi møder et menneske, som vi forelsker os i, drømmer vi om alt det gode, vi gerne vil opleve og skabe sammen med den anden. Udfordringerne er vi indstillet på at tage, som de kommer. Men nogle parforhold bliver med tiden lidelsesfyldte. Kvinder, som er besatte af et usundt kærlighedsforhold har forelsket sig i en drøm om, hvor godt det kunne blive, hvis bare manden ville forandre sig. De er optaget af at få betydning for deres partner ved at få ham til at ændre sig for deres skyld. Men drømmen udvikler sig til et mareridt af ydmygelse og fornedrelse.

Det karakteristiske ved forholdene er, at den ene part har en adfærd, der skaber distance, og at den anden lider under det og desperat kæmper for at overvinde afstanden. De bruger en meget stor del af deres energi på at spekulere på, hvad de mon kan gøre for at få partneren til at ændre sin adfærd, eller hvad der mon er galt med dem, siden han ikke ændrer sig af sig selv for deres skyld?

Jeg vil gøre opmærksom på den kraft, der kan hentes tilbage ved at gøre op med offerrollen og erkende, at viljen til at påtage sig skyld er motiveret af et behov for kontrol og magt. Vi mennesker kan få kontakt med vores egen kraft ved at se ærligt på vores vrede, had og hævntørst. Der er energi og styrke i de afviste, fortrængte følelser, og den energi kan vi lære at bruge til noget konstruktivt: at skabe vores eget liv.

Læs mere og få et lille uddrag af bogen her

Hør en podcast om bogen her

Se pressemeddelelse her